FORMÅL

Formålet er at fremme medlemmernes personlige udvikling gennem et engageret medlemsskab, der giver et godt kammeratskab og netværk på tværs af faggrupper og geografiske forhold.
Gennem sit medlemsskab møder man mange mennesker, organisationer og virksomheder, som man ellers ville have svært ved at komme i kontakt med som privatperson.

Både herhjemme og internationalt er der mange tilbud om møder og rejser, der hver for sig gør medlemsskabet og den personlige udvikling til en del af livet.

Mange tablere ser med glæde tilbage på tablertiden, når de er faldet for aldersgrænsen på 40 år. Som efterfølgelse af medlemsskabet i Round Table findes der en række Ex-table klubber, hvor tablere efter at have forladt RT, fortsætter tablerlivet.
Medlemmer i disse klubber mødes regelmæssigt.

Herudover findes der en række uformelle klubber, de såkaldte mumieklubber.